25% RABAT PÅ ALT GARN
FRI FRAGT FRA 999 DKK
30 DAGES RETURRET

Tilbage til webshop

Om os

Frigg Yarn er en lille garnbutik beliggende på Samsø, med en blomstrende netbutik. Her kan du købe garn i naturmaterialer, hvoraf størstedelen er GOTS-certificeret eller på vej til at blive det. Du kan også købe de populære ergonomiske rundpinde ADDI NOVEL, strikketasker og maskemarkører fra BUDDHA STICH samt håndsyede perleøreringe fra SIISILI. Jeg har også et udvalg af tilbehør som sakse, uldkamme, målebånd mm. 

Mange års passion for at strikke, minus en del år som småbørns mor, blev genoptaget da jeg indså at strikning var det eneste jeg stadig kunne. En alvorligt hjernerystelse i 2013 satte et brat og stort punktum for mange års spændende og travlt arbejdsliv. Der skulle gå 8 år derefter, inden jeg fandt noget at tage mig til som kunne skabe et minimum af tilfredsstillelse, i en ellers meget indholdsløs hverdag.

En dejlig sommerdag i 2021 sad jeg og strikkede i haven sammen med min lille gruppe af "strikkepiger" og inspireret af samværet, og alligevel ud af det blå, kom idéen om at forhandle økologisk garn. Mindre end en måned senere var det første garn indkøbt og installeret i mit soveværelse. Og Frigg Yarn kom til 1.8.2021.

Meget sigende for min situation, var der ingen plan. De tre år der er gået har været megaudfordrende og viser med al tydelighed at netop det at lave en plan, ikke fungerer. Og det er derfor været svært at skabe en stabil ramme om den fysisk butik på Samsø. Nu har jeg langt om længe accepteret at det er et vilkår. Jeg kan vælge at gøre det så godt som muligt, eller lukke. Det første gør jeg hele tiden og det andet har jeg overvejet rigtig mange gange.

Sammen med min fantastiske familie som hele tiden er der for mig, også når jeg er den mest træls version af mig selv, har vi lagt en plan for den nærmeste fremtid for Frigg Yarn. Vi fokuserer på salg gennem netbutikken og inviterer ind i butikken på Samsø, efter aftale. Du kan altid følge med under "Åbningstider".  Desværre har jeg måtte opgive forsøget med selvbetjeningsbutikken, som mange satte pris på, da svindet har været større, end jeg kan leve med, og jeg hurtigt mistede overblikket over f.eks. lagerbeholdningen.

FRI FRAGT

Ved køb over 499 DKK

HURTIG LEVERING

2-3 hverdage

FORLÆNGET RETURRET

60 dage

Bygget på ideal.shop